Hvad er værst, at drukne midt ude på Atlanterhavet eller at drukne lige inde ved land? Det tristeste må vel være at drukne så nær den frelsende kyst. Men ellers bliver resultatet det samme. I begge tilfælde dør man.
Der er stor forskel på Judas og den rige yngling, og dog vil deres skæbne blive den samme, begge går fortabt. Der er et langt spring mellem Nikodernus og den samaritanske kvinde, men der er egentlig ingen forskel, for begge har syndet og fattes Guds ære.
Menneskeligt set er der stor forskel på mordere, drankere, løgnere og barbarer på den ene side og ærlige, retskafne idealister på den anden side. Men hvis du vil læse Romerbrevet 3, 10-18, så vil du se at ordet sidestiller dem, der har gjort det onde med dem, der ikke gør det gode.
På dommens dag bliver der ikke så meget spurgt om synder og fald, men derimod om vi tjente og ærede Gud og elskede vor fattige og syge broder. Da bliver vi alle skyldige for Gud. Alle vil vi blive svar skyldig. Alle, uden forskel.
Alle ufrelste går ind til fortabelsen uden forskel, og det bliver lige pinefuldt og tænderskærende for konfirmanden, som ikke vil tro på Jesus, som for bødlen, der har pint Guds børn til døde. Da kommer alle pæne, agtværdige mennesker, som ikke tog imod nåden i Jesu blod, til evigt at være i selskab med skøger, drankere og mordere.
Er du enig med Gud i, at også du er fortabt? Er du enig med ham i, at også du trænger til at blive frelst af nåde?
»Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud..« Rom. 3, 22-23.
