En læge behandlede i længere tid en ung pige, der var fuldstændig skæv i hele kroppen. Det lykkedes ham at helbrede hende, så hun kunne stå oprejst. Den første dag, hun skulle prøve at gå, bad lægen hende gå over gulvet, hen til sin moder. For første gang i sit liv gik hun fuldstændig oprejst, og da hun nåede moderen, kastede hun sig grædende i hendes arme, idet hun sagde:- »Å, moder, jeg er helt skæv.« Hun var så vant til at gå bøjet, at den rette stilling syntes hende kroget.
Der er mennesker, der har gået krogede veje så længe, at de tror, at det må være således. Ja, der er kristne, der af naturen er hidsige, og som tror, at det må være sådan. Andre har af naturen en utøjlet tunge og mener, at den ikke kan tæmmes, fordi den er sådan af naturen. Den slags mennesker tror for lidt om Guds kraft.
Sådanne konstant »skæve« kristne vanærer Herrens navn. De bekender, at de tror på Jesus Kristus, men deres »skæve« liv råber højt om vantro.
Tordensønnen Johannes, der ville nedkalde ild fra Himmelen til at fortære de ugudelige, blev omskabt til kærlighedens apostel.
Tro stort om Herrens kraft. Når han siger, at vi bliver nye skabninger i Kristus Jesus, da skal vi tro ham på ordet.
Jesus vil handle med os, som han gjorde med den syge, der lå hjælpeløs ved Betesda-dammen. Men vilkåret er det samme: »Vil du blive rask?«
»Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.« Johs. 5, 8-9.