En dansk præst fortæller: Jeg har i mit sogn en mand, der er helt blind. En aften mødte jeg ham på vejen, og til min forbavselse så jeg, at han bar en tændt lygte i hånden. Jeg standsede ham og sagde: »God aften!« Han kendte mig straks på stemmen, og da jeg udtrykte min forbavselse over, at han, for hvem alt jo var mørke, gik med en lygte i hånden, svarede han: »Jo, kære hr. pastor, jeg har naturligvis lygten med, for at ikke andre skal falde over mig.«
En blind lever i dobbelt fare. En åndelig blind også. Han vandrer i mørket og ved ikke, hvor hen han går, siger skriften. Og han går i stadig fare for, at nogen støder sammen med ham eller kører ham ned.
Slemt er det at gå på fortabelsens mørke vej. Men endnu værre er det at blive medskyldig i, at også andre lever i synd. Der er altid nogle, der er yngre end du selv, og som vil følge dit eksempel til det gode eller det onde.
En uomvendt, som følger ordets lys i sine handlinger og søger at leve efter Guds vilje, ligner en blind med en lygte i hånden. Det vidunderlige er, at sandhedens lys fra Guds ord kan åbne blindes øjne.
Afgørende for alle åndeligt blinde er det, om de vil begynde at gøre sandheden, at lyde Guds vilje. Da skal sandhedens lys skinne klarere og klarere og føre den blinde ind i Guds vidunderlige lys.
»Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.« Johs. 3, 21.
