Det mekaniske menneske, den såkaldte robot, er en moderne opfindelse. Det er ikke småting, denne robot kan udføre og endda med den største nøjagtighed. Og antagelig bliver den stadig mere fuldkommen. Men den er uhyggelig, fordi den mangler hjerte.
En menneskemaskine uden hjerte er kold og hård. Levende mennesker af kød og blod er, når de er hjerteløse, noget af det uhyggeligste, man kan tænke sig. De kan desværre ikke blot tænkes, det færdes iblandt os, og der bliver stadig flere af dem. De skabte krigen, og krigen forøgede deres antal. Og nu er verden ved at gå til grunde af mangel på næstekærlighed.
Alle de foragtede og udstødte, som hungrede efter kærlighed, flokkedes om Jesus, da han vandrede her på jorden, i dag åbenbares Guds kærlighed gennem dem, der følger efter Jesus. Kun ved at Jesu disciple lader sig drive af Jesu hjertelag og viser kærlighed, både mod hver andre og mod alle andre, kun på den måde kan verden se Gud.
Verden trænger til mennesker med hjerte for andres nød. Du møder måske i dag en, der er blevet bitter, en der tror, at kærlighedens blomst er visnet i verdens, kulde. Vis ham, at Gud er kærlighed. Vis det i venlighed, i hjælpsomhed, i omsorg for hans evige sjæl. Resultatet bliver en dobbelt velsignelse. Begge bliver velsignet, og Guds kærlighed vil tiltage i dit eget hjerte og gøre dig rigere og gladere.
»Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.« 1. Johs. 4, 12.
