Der fortælles om slangedyrkelsen i Indien, at en moder så en slange komme ind i hjemmet. Den slyngede sig om hendes seks måneder gamle barn. Men moderen anså dyret for så hellig en skabning, at hun ikke vovede at røre ved det. Hun så, hvorledes slangen ødelagde barnet. Hun hørte dets ynkelige skrig, men vovede ikke at frelse det.
Vi oprøres, når vi læser den slags ting. Og vi fordømmer dem. Og dog findes der i vort land farligere slanger, som uhindret får lov til at komme ind i hjemmene, hvor de ofte tilmed opnår en ærefuld plads.
Det hændte i Orienten, at en ung mand tog en bog ned fra sin reol, han mærkede et lille stik, men gav ikke agt på det. Snart fik han voldsomme smerter og døde. En lille giftslange havde gemt sig mellem bladene.
Sådan findes i mange hjem giftige slanger i bøger og blade. De er godt skjult i et smukt sprog, i fine naturskildringer og i interessant psykologi. Men de fører samme tale som, den gamle slange i paradiset: Er det sandt, al det er farligt at handle imod Guds vilje? Og de peger på de forbudne frugter og fylder sindet med urent begær.
Unge ven! Vær forsigtig med, hvad du læser! Læs, hvad der er rent og godt, og ifør dig på den måde en rustning mod det onde. Ja, knus slangens hoved! Udryd de urene bøger.
»Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå.« Ef. 6, 12-13.
