Missionær Nielsen-Lund blev en gang fanget af vilde, der ville dræbe ham. Ude på en sandbanke blev han omringet af en stormende skare, der stod parat til at stikke ham ned med deres spyd. Da faldt han på knæ og bad Gud om ikke at tilregne hans bødler den synd, de nu var i færd med af begå. »Tilgiv dem alle for Jesu skyld,« råbte han, og så mod himmelen. Denne bøn greb de vilde krigere. »Han beder Gud tilgive os, at vi dræber ham. Han beder ikke Gud om hævn over os. Han er en Anakis, en hellig mand. Ham tør vi ikke dræbe.« Og de førte ham tilbage til byen i triumf.
Kun et menneske, der lever i et inderligt og fortroligt samliv med Jesus, kan med døden for øje blive ledet til at bede en sådan bøn for sine bødler.
Fra det fortrolige samvær med Jesus i ordet og bønnen vil en hellig kilde springe frem i Guds børns hjerter. Både Ens sindelag, Ens ord og handlinger vil få et helligt, ja guddommeligt præg over sig. Og det er det stærkeste og mest overbevisende vidnesbyrd for de uomvendte og for vore fjender.
Kristi sindelag er også det mest vækkende vidnesbyrd, vi kan bringe. Og det er muligt for os alle at eje og vise det. Thi det står åbent for os alle stadigt at leve i åbent samfund med vor Herre og Frelser.
Skal det kunne siges om dig, som det står i Ap. g. 4,13:
»Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus.«
