En konge havde en hofnar, som han satte meget højt. Til tegn derpå gav han ham en kostbar stav, indlagt med ædelstene. Og han tog det løfte af narren, »at han aldrig måtte skille sig af med staven, med mindre han traf en endnu større nar.«
En dag blev kongen dødssyg, og narren blev hentet. »Jeg skal ud på en lang rejse,« sagde kongen. »Bliver du længe væk?« spurgte narren. »Ja, længe.« - »Men du kommer vel engang tilbage?« - »Nej, fra den rejse vender ingen tilbage;« - »Men så har du vel i tide truffet forberedelser til den lange rejse?« - »Nej, det er det, der er ulykken. Jeg har aldrig villet tænke på denne rejse.«
Da gav narren staven tilbage til kongen med de ord: »Nu har jeg fundet en, der er en større nar end jeg selv.«
»Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet.« beder Moses i Salme 90, 12. Her er den virkelige livsvisdom. Om et menneske ejer al verdens kundskaber, men ikke har lært at tælle sine dage, da er han ikke bedre end en nar.
Men den højeste livsvisdom er tilgængelig for dig, der læser dette. At tælle sine dage betyder for det første at blive klar over, at livet er uendelig kort i forhold til evigheden. For det andet betyder det, at vi lærer af denne erkendelse, at vi lader livet forberede os til evigheden.
Den, der lærer at tælle sine dage, vil ikke bekymre sig om så mange ting, at han ikke får tid til at tænke på sin sjæl. Nej, han ved, at »et er nødvendigt« og sørger for, at dette ene nødvendige får førstepladsen i dagens liv. Lever du det daglige liv i viden om, at du skal leve evigt?
