En sjæl stod for Herrens ansigt. Det var dommens dag. Herren spurgte: »Hvem er du?« Sjælen blev forskrækket og svarede: »Herre, kender du mig ikke? Husker du ikke, hvor optaget jeg var af Guds riges arbejde? Hver mandag i kvindeforeningen, tirsdag til afholdsmøde, torsdag til missionsmøde, fredag til sangøvelse, lørdag til møde i børnehjemmet og søndag til -.« Sjæl,« sagde Herren, »jeg kender dig ikke, for når som helst jeg kom og bankede på din dør, var du ikke hjemme.«
Skal vi udrette, noget for Herren, må han først udrette noget med os. På egen hånd og af egen kraft bliver det kun til fattigt stræb alt sammen, uden ånd og liv.
I Guds rige gælder det ikke om at få gjort det mest mulige og være med overalt. Meget mere gælder det om at være akkurat der, hvor Gud vil have en, og at gøre akkurat det, Gud vil have gjort i den time Gud vil. Da lykkes det. Det er det, Jesus kalder at bære frugt.
Der skal komme nogen på den store dag og bede om, at himmeldøren må blive åbnet for dem. De mener at have ret til at gå ind, fordi de har gjort mange store gerninger og uddrevet onde ånder i Jesu navn. Jesus siger, at de gjorde uret. Hvorfor? De var, ikke så stille, at Herren kunne få lov at lede dem. Har du tid til at være stille for Herren?
»Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« Luk. 10, 42.