»Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen.« Ezek. 22, 30.
Gud søger en mellemmand. En som Abraham, da han bad for Lot, en som Moses, der gik i forbøn for hele folket og i lighed med profeterne sagde til Gud: »Vi har syndet« - for derefter at gøre sig til eet med folkets synd. Gud søger efter en mand, der har dette sind over for sit folks store nød: »Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd..« Rom. 9, 3.
Gud søger efter en, der vil have samfund med Kristi lidelser for hver enkelt by og egn, for hans riges sag på hvert sted, for de ufrelste i hver slægt, i hvert hus, i hvert hjem, på hver arbejdsplads.
Er der nogen, som du lever i bøn for? Eller kredser din bøn kun om dig og dit eget?
Gud har søgt efter dig, for at du skulle bede for din uomvendte kammerat og for dine ufrelste slægtninge. Skal den gerning forblive ugjort? Skal det hedde: men jeg fandt ingen?
Gud har gjort sig afhængig af os. Der er mennesker, som ingen beder for, hvis vi svigter.
I lønkammeret begynder Gud at uddanne os til sjælevindere. Der gøres den største gerning i Guds rige ved siden af ordets forkyndelse. Der vinder vi ingen ære af mennesker. Derfor er lønkammeret det sted, hvor Kristi medarbejdere er mest helstøbte og sande.
Gud vil vise dig og give dig din opgave der i dag, hvis du er villig.
