En baptist døde og kom til Himmelens port. Han spurgte straks: »Hvor finder jeg baptisterne?« St. Peter så uforstående på ham. Baptisten blev forvirret. »Men er her da ingen baptister? Det ville da være forfærdeligt.« Da St. Peter stadig så på ham, uden at han syntes at forstå ham, spurgte baptisten oprørt: »Men hvor er da metodisterne?« Igen kun et blik, der tydede på, at disse navne var fuldstændig ukendte. Den stakkels sjæls forfærdelse øgedes. Stammende spurgte han: »Men her findes vel i det mindste nogen fra statskirken? Eller nogen, der tilhører frikirkerne?« Og da han heller ikke fik svar på disse spørgsmål, spurgte han helt fortvivlet: »Men hvem er her da?« Først nu svarede St. Peter: »Vi er alle sammen Guds børn.«
Denne legende siger meget om hvad de helliges samfund er. Det er ikke kun samfund af dem, der har den samme mening. Det omfatter ikke udelukkende et kirkesamfund eller en lære, men det omslutter, alle Guds børn.
Det, der binder dem sammen, er den fælles grundvold, som Bibelen kalder: »Apostlenes og profeternes grundvold.« Den kendes på, at hjørnestenen er Kristus Jesus selv.
Alle, der alene bygger deres salighed på Jesu Kristi fuldbragte værk, de hører sammen, de er Guds børn og skal bo sammen i de himmelske boliger. Derfor hedder det allerede her:
»I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand. I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.« Ef. 2, 19-20.
