404 Lysenes far, vi takker dig

  1. Lysenes far, vi takker dig,
    vidt har du gi't os at favne;
    lys i dit lys går frem vor vej,
    stort skal vi tjene og gavne;
    tjene i åndens arbejdslag,
    bygge i Nordens nye dag
    veje for lysere slægter.
     
  2. Vie vi vil vor unge vår
    glad til dit rige, som kommer;
    fædrenes kirke vejrslåt står
    over vort arbejdes sommer;
    dér du os tog i faderfang,
    derfra i høst lad takkesang
    ringe den trætte til hvile.
     
  3. Signe da, Gud, vor ungdomstid,
    Kristus, vor konge, til ære;
    lys over land i åndens strid
    under hans kors lad os bære;
    Kristus ved os til fjernest strand!
    Vi så med ham til loftets land!
    Amen! Du gør det, vor fader!

Johannes Johnson
DUS 6. udg 1949 nr. 404