Der fortælles, at da Walter Scott engang blev roet over en skotsk indsø, lagde han mærke til, at der var en indskrift på begge årerne. På den ene stod »TRO« og på den anden »GERNINGER«. Den berømte digter spurgte, hvad det skulle betyde. Da lagde færgemanden den ene åre fra I sig og brugte kun den, der hed »gerninger«, og båden begyndte straks at sejle, i ring. Så brugte han den anden åre med indskriften »tro«, og atter begyndte båden at sejle rundt. Men til sidst tog han begge årerne, og nu sejlede båden jævnt og sikkert mod målet.
Hvis vi mener, at vi kommer i Himmelen gennem gode gerninger, eller at den rette tro og lære kan frelse os, ender vi med at gå i ring om os selv. Man vil frelse sig selv og kommer aldrig længere.
Kun en levende tro kan frelse. En levende tro fører til en levende forbindelse med Frelseren selv. Den giver del i Jesu kraft og skaber et nyt liv i Jesu fodspor.
Den døde tro anser nok Jesu ord for sande, men den er lige så ufrugtbar som Djævelens tro på Jesus. Man bliver ikke varm i en mørk, kold kælder, selvom man tror, at solen varmer udenfor. Kun den, solen skinner på, får del i dens lys, liv og varme. Ejer du en tro, der gør dig levende?
»Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.« Jak. 2, 17.