I den gamle pagt havde Guds folk forbilleder på det, som Gud først kunne åbenbare i tidens fylde, når Jesus kom.
Påskemåltidet var forbillede på nadveren og omskærelsen forbillede på dåben. Når en dreng var otte dage gammel, blev han omskåret, og på den måde blev han optaget i Guds pagt. De små børn kunne hverken forstå det eller selv gøre noget.
I den ny pagt indstiftede Jesus dåben som Guds pagtstegn og nådemiddel. Og det vidunderlige er, at Bibelen kalder denne kristne dåb for »Jesu omskærelse«. Deraf forstår vi, at ligesom de i Israel fik del i Guds nådes pagt ved omskærelsen, således får de små børn i dag ved dåben del i Guds frelsende nåde.
Men omskærelsen var kun et forbillede. I dåben bliver vi begravet med Kristus og får del i Kristi opstandelses kraft. I og med dåben i Jesu navn bliver syndeskylden begravet, og Jesus tager bolig i hjertet.
Ligeså ufortjent som Israels børn fik del i Guds pagt med løfterne ved omskærelsen, lige så ufortjent får de små børn, der døbes, del i Guds rige. Ingen får del i Guds rige, uden at man tager imod det som børn, som en gave. Ejer du denne barnets tro, der tager imod frelserens gave?
»I ham blev I også omskåret, - - - ved omskærelse til Kristus, da I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.« Kol. 2, 11-12.
