En ung kvinde døde af tuberkulose. Hun havde levet i verden og for verden. En torsdag troede hun, at hun skulle dø om natten. Hun bad derfor om at blive friseret, så hun kunne tage sig ud i kisten. Men hun døde ikke den torsdag nat. Hun levede endnu om fredagen. Og om fredagen bad hun, om de ville lade være med at tage håret ned, men lade det sidde, som det gjorde, til hun var død. Og hendes venner sagde, at hun så godt ud i kisten.
Også forfængeligheden kan blive en alvorlig synd og en fare i kristenlivet. Der er intet forkert i, at unge kristne klæder sig smukt og sørger for deres ydre. Og alle er enige om, at kristne ikke behøver at skille sig ud fra verden ved at bære en gammeldags og højtidelig klædedragt.
Men vi går ofte til yderligheder. Fra en trist og ensidig påklædning går mange unge kristne i vore dage over til at følge modens luner i stort og småt. Hvorfor? For at ligne de andre og være moderne.
For troende ungdom er der i Bibelen givet en målestok i disse forhold: »Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej.« 2. Kor. 5, 9.
En kristen ungdom skal være Herren til behag. Der er moder, som er til vanære for Herren, fordi de er ublufærdige. Den moderne, kvindelige sommerpåklædning kommer ofte ind under denne betegnelse, fordi den er til fristelse for andre.
Vi lever under frihedens lov og skal ikke lave nye love for hverandre. Men for den, som vil være Herren til behag, er der givet retningslinjer i Herrens eget ord.
»Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.« Rom. 12, 2.
