- I skal være verdens lys,
varmen i dens kuldegys,
staden højt på bjerget.
I skal være verdens salt mod
den sot, som tærer alt,
og mod døden værget.
- Se, så vældigt højt og stort
har vor frelser kaldet gjort
for sin lille skare.
Men da Ånden på dem faldt,
blev de verdens lys og salt,
bjergetinder klare.
- Herre, samles fjendens hær,
kommer han dit fartøj nær,
vil i sænk det bore,
fyld os dobbelt med din Ånd,
fang os i dit ledebånd,
kærlighedens snore!
- Da skal blusset ses om kyst,
og i mange småfolks bryst
broderånden tændes.
Da skal fra vor lave strand
over verdens mørke vand
klippestaden kendes.
Chr. Richardt
