Ved et ungdoms kursus kom dette spørgsmål frem: »Kan man være en kristen uden at vide af nogen omvendelse?« Lederen svarede: »Man kan være en kristen uden at vide af nogen omvendelse. Men man kan ikke være en kristen uden at leve i omvendelse.«
Det er en stor nåde at få lov til at leve uafbrudt som et Guds barn på dåbens stund. Men der må og vil altid komme en tid, da den barnlige kristne bliver en voksen kristen, da den ubevidste barnetro bliver til bevidst tro, så man står personligt inde for sin tro både over for Gud og mennesker. Men dette sker ikke altid på en bestemt dag eller time. Det vigtigste er, at det sker.
Spørgsmålet om vished må ikke blive dette: »Blev jeg rigtig omvendt den eller den gang?« Nej, spørgsmålet må være: Er jeg omvendt i dag? Lever jeg i omvendelse?
Hvad består omvendelsens liv i? Det består i at leve med Jesus, at komme til Jesus med sin synd og med sit hjertes kamp og tvivl.
Er du stærkt i tvivl, om du er et Guds barn, da sig til dig selv og til Satan: hvis jeg ikke er omvendt, så kommer jeg i hvert fald nu, for jeg ved ingen anden vej til frelse end Jesus. Det gælder også dig:
»Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.« Johs. 6, 37.
