Har du mod at følge Jesus?
spørges der så mangen gang.
Hør engang et andet spørgsmål
i en jævn og simpel sang:
Har du mod at blive borte,
når din konge kalder dig,
kalder dig til evig glæde,
evig salighed hos sig?Har du mod at vende ryggen
til Guds riges bryllupssal
og i stedet sorgløs vandre
mod et dyb af evig kval?
Har du mod at gå og drømme
om et liv af lykke her,
skønt du tit og mange gange
får at se, hvor tom den er?
Sådan spørger Lina Sandell i sin enkle, alvor lige sang. Sådan spørger Jesus, når han stadig minder os om evighedens alvor.
Når en tages med, og en lades tilbage, har du mod til at tænke på at blive tilbage blandt ufrelste?
Når himmel døren er lukket, og de frelste skal sidde til bords med Abraham, Isak, og Jakob, har du mod til at blive lukket ude?
Du har sikkert tænkt dig at komme i Himmelen til sidst. Og du håber at det skal ske. Har du mod til at udsætte dette evigheds spørgsmål ? Det kunne blive for sent.
Har du mod til at gå mod fortabelsens evige afgrund, helvedes pine og gru? Har du mod til at leve uden Jesus, når du ved, at du da må dø uden Jesus? Har du olie på din lampe?
»Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.« Matt. 25, 10-13.
