En flok missionærer måtte flygte fra deres stationer på grund af en røverbande. Efter en anstrengende og farefuld tur om natten, nåede de endelig frem til byen Yunyang, hvor de troede sig uden for fare. Men det viste sig, at netop der var der farligst. Da alle veje var spærrede, og røverne stormede mod bymuren, faldt alle missionærerne på knæ og bad. De overgav sig i Guds varetægt, enten det nu skulle blive liv eller død. Pludselig indstilledes kampen, og kuglerne suste ikke mer ind over byen. Hvad var sket? Røverbanden havde set en ny mur, der lå uden om den rigtige, og på den nye mur stod der store mænd i gule skjorter og med dragne sværd. Da røverne så denne mur og disse mærkelige soldater, flygtede de alle som en i rædsel, og byen var reddet.
Vi kender ikke og ser ikke alle de midler, vor himmelske Fader bruger for at beskytte sine børn. Men vi ved, at Herren har lovet og sagt: Jeg vil være en ildmur rundt omkring Jerusalem.
Ingen del af vort legeme beskytter vi så godt, som vore øjne. Øjenlågene lukker sig over dem ved den mindste fare, og hænderne dækker dem, hvis noget vil skade øjnene. Ligeså dyrebare og umistelige er vi for Gud. Derfor kan vi være trygge overalt og altid.
»Han fandt det i ørkenlandet, i den tomme, hylende ødemark; han kredsede om det, holdt øje med det, passede på det som sin øjesten.« 5. Mos. 32, 10.
