390 Du, Gud, som har os alle kær

  1. Du, Gud, som har os alle kær,
    vær dine børn med bistand nær
    at arven, som vi bygger på,
    til næste slægt kan øget nå.
     
  2. Lær os i ungdom ågets tugt,
    så manddom bærer moden frugt,
    og lad vor slægt den sandhed se,
    som ene læger tidens ve.
     
  3. Lær os at styre eget sind,
    læg renhed i vort hjerte ind,
    at vi, om sådant blev dit krav,
    ej noget plettet offer gav.
     
  4. Lær os i alt at spørge om
    kun din, ej vore venners dom,
    så støt din lige vej vi går,
    om had, om gnst til tak vi får.
     
  5. Lær os det mod, som kun er ræd
    at volde nogen svag fortræd,
    giv os den kraft, som kærligt kan
    af støvet rejse falden mand.
     
  6. Lær os de stille glæders sang,
    giv øre for hver ægte klang,
    sind til at tilgi'e, hvad vi led,
    til hver, vi møder, kærlighed.

Rudyard Kipling
DUS 6. udg 1949 nr. 390