For nogle år siden begyndte Handley Monle udgravningen af forum i Rom. Mens han opholdt sig der, blev noget grus og affald ryddet bort, og en kilde, der havde været tilstoppet i århundreder, vældede, frem.
I hver kristen findes en glædens kilde. Der er tak og pris for syndernes forladelse, lykke over Frelserens nærhed og glæde over Kristi kraft i livet.
Undertiden risler denne kilde ikke, og ordene: Glæd jer altid i Herren! virker som et umuligt krav. Men da er der gerne et eller andet, der har stoppet kilden. Modvilje, bitterhed, nag til et menneske er nok til at borttage glæden. Uopgjort synd mod et menneske stopper altid.
Væk med alle de gamle stridigheder, misundelse, uærlighed, al fusk i livet.
I 2. Krøn. 28 fortælles, at sangen til Herren i 16 år var ophørt i templet. Det var afgudsdyrkelse, der rådede i de år. Men så blev Esekias konge, og han sagde til præsterne: »Han sagde til dem: »Hør mig, levitter! Nu skal I hellige både jer selv og Herren jeres fædres Guds hus og få urenheden ud af helligdommen.« 2. Krøn. 29, 5.
Hvad blev resultatet? Det samme, som det vil blive i enhver kristens liv, hvor urenheden fjernes fra hjertets tempel:
»Samtidig med at ofringen begyndte, lød Herrens sang« 2. Krøn. 29, 27.
