Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, En indianer og en hvid blev omvendt på samme tid. Hurtigt kunne indianeren juble over frelsen i Kristus, men den hvide fandt først vished længe efter. Da han senere mødte indianeren, spurgte han: »Hvoraf kommer det, at jeg måtte søge så længe, mens du så hurtigt fandt trøst?« - »Jo, min broder,« svarede indianeren, »det skal jeg sige dig: Der kom en dag en rig fyrste og ville give dig nye klæder. Du syntes, dine egne var så gode, at du kunne bruge dem en stund endnu. Så tilbød han mig en ny klædning. Jeg betragtede min gamle vams, kastede den straks bort og modtog de nye klæder. Således har det været med os, broder. Du beholdt din gamle retfærdigheds-dragt, men jeg stakkels indianer havde ingen. Derfor blev jeg så glad over at få Jesu Kristi retfærdighed.«
Egenrådigheden hindrer ikke alene i at komme til Jesus, den udelukker også mange fra at få del i frelsens vished. Så længe et menneske ikke fuldstændigt har opgivet sig selv, får det heller ikke del i den fulde frelse. Den, der kun på nogle punkter vil have hjælp til selvhjælp af Jesus, oplever. ikke den kraft, der kun fuldkommengøres i vor svaghed.
Når vi ikke længere bedrager os selv, tror godt om os selv, men erkender den fulde sandhed om vor ondskab og Guds nåde, da ejer vi også vished om barnekår hos Gud.
»Så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte i troens fulde vished.« Hebr. 10, 22.
