På en gård i Sverige fandt man en vintermorgen den gamle ejer død i sin seng. Han var frosset ihjel. Det viste sig, at den gamle mand havde ment ikke at have råd til at fyre i ovnen. Og alligevel sad han gældfri på gården og havde penge, i banken. Det var hans sjæl, der var frosset ihjel af griskhed.
Så langt kan gerrigheden føre et menneske, at det bare for at spare penge, ikke under sig mad eller klæder eller varme i huset.
Sandelig, mammon er en hård herre at tjene, hvad enten han leder menneskerne ud i frådseri og ødselhed eller gerrighed og griskhed.
Med griskhed følger hårdhed og ubarmhjertighed mod andre. Misundelsen vokser villigt i den gerriges hjerte. Egenkærlighed og begær efter næstens ejendom går hånd i hånd. Løgn og uærlighed bliver ofte resultatet.
Griskheden lukker for hjertet, så tæt som det mest brandsikre pengeskab. Den tager snart magten over hele mennesket, gennemsyrer sjæl og ånd og gør mennesket til slave af mammon.
Får kærligheden til penge magten i et menneskes liv, da går det ud over Gudslivet. Den, som sætter sit håb og sin lid til penge, mister snart troen og tilliden til Gud. Thi vi kan ikke både tjene Gud og mammon. Elsker vi mammon, forkaster vi Gud
»For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.« 1. Tim. 6, 10.
