»Er det umuligt for en mand, der er nøgen og hjemløs, uden hustru og uden fædreland, at blive lykkelig? Se, Gud har sendt sådan en mand til Rom for at lære dig, at det er muligt. Jeg ejer ingenting undtagen himmel og jord og denne gamle kappe. Hvad behøver jeg mere? Ser nogen af jer, at jeg går bedrøvet omkring?« Sådan skrev Epictet før Kristus.
Den ikke kristne Gandhi kunne forsage omtrent alle legemlige fornødenheder, når han troede, at Indiens sag krævede det af ham.
Er det sådan med alle kristne? Er Guds rige større for os, end alt andet? Jesus giver os i bjergprædikenen et bevis på, om vi søger Guds rige først. Kendetegnet er, om vi er bekymrede for mad og klæder og denne verdens ting.
Jesus lover os frihed for bekymringer, når vi søger hans rige først, hans ære, hans vilje, før alt vort eget.
For den, der er ung, er dette mest aktuelt, når man skal bestemme sin fremtids gerning. Kun når vi helt overgiver os til Gud, vil han sikkert lede vort valg.
Mange unge vovede ikke at følge Guds klare ledelse, fordi de var bange for at tabe økonomisk eller for, at Guds vej skulle være for uvis eller utryg.
Villighed til nøjsomhed hører også her med til at søge Guds rige først. For Jesus lover os ikke mere end mad og klæder. Men det løfte vil han holde.
»Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« Matt. 6, 33-34.
