-
Dit rige komme, Fader vor,
med lys og fred og styrke
til alle, som er udenfor
i hedenskabets mørke!
-
Og vær med dine sendebud,
som mellem is og flammer
gik ud at pode dine skud
på verdens vilde stammer!
-
Gør hjertet i dem frit og kækt,
at ej de overmandes,
forvis dem om, de er i slægt
med Paulus og Johannes!
-
Giv tungen ild, så fredens ord
må finde åbne døre!
Gør håbet lyst, gør troen stor,
gør kærligheden større!
-
Styrk foden til i Jesu navn
på giftigt kryb at træde,
og lær dem gå i dødens favn
med Stefans juleglæde!
Chr. Richardt