Det fortælles, at den ægyptiske kong Amasis engang sendte et offerdyr til Pittakos, en af Grækenlands syv vise, med denne anmodning: »Tilbagesend mig det bedste og det dårligste hos dette dyr.« Den vise sendte dyrets tunge tilbage.
Jacob sammenligner vor tunge med en lille flamme, og han siger, at det er helvede, der forvandler denne flamme til et bål. Derfor kan intet menneske styre sin tunge. Nej, uden Kristus er det håbløst at tæmme tungen. Derfor gør selv de bedste mennesker så stor skade med deres tunge. De tænder misundelsens ild, bitterhedens og hadets bål, bagtalelsens og løgnens brand.
Jesus kan tæmme vor tunge, når vi beder. »Herre, sæt vagt ved mine læbers dør.« Herren vil fylde hjertet med sine tanker og give os sit sind og, »hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.«
Vejen til at beherske sin tunge består i at lade Kristus beherske hjertet og tankerne. Om Jesus blev det sagt: som han har intet menneske talt. Han kan give os visdom til at tale og tie i rette tid. Og han kan lære os at have et formål med alt, hvad vi siger.
Det er den tankeløse, formålsløse snak, der fører os på afveje. Selv kristelig snak kan blive til synd. Har du lært af Jesus at have en hensigt med alt, hvad du siger? Vor hensigt skulle være at tjene menneskene og ære Gud med al vor tale. Vi kommer nok altid til kort. Men lad os jage efter det fuldkomne.
»Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme.« Jak. 3, 2.
