En gammel mand sad værkbruden uden at kunne bruge det ene ben, afskåret fra de arbejdsopgaver, som han elskede. En ven besøgte ham: »Ja, her sidder du med dit syge ben,« indledede han samtalen. »Åh, jeg har vel også et rask ben. Har du glemt det?« svarede den gamle med åndelig frimodighed.
Mennesker, som ikke går og klager over, at der er torne blandt roserne, men som kan glæde sig over, at der er roser blandt tornene, det er mennesker med lyssyn. De er lysbærere overalt, hvor de findes.
Hvor meget godt kan vi ikke udrette ved simpelthen at have et kristent lyssyn. Et opmuntrende smil kan gøre underværker af og til. Et lille venligt ord, lidt tillid, der vises en, som er modløs og selvopgiven, lys tro på mennesker og frem for alt lys tro på Gud og hans sag, det er sejrsmidler i Guds rige.
Og lyssyn kan vi alle få. Det er ikke forbeholdt enkelte naturer. Det er alle kristnes fødselsdagsgave. Vi har lært at regne med Gud, som lader alle ting tjene sine planer, som altid handler i kærlighed, og som altid sejrer. Når vi ser på os selv, på menneskene i det hele, er der Grund til det mørkeste sortsyn. De fleste fremskridt bliver benyttet i det ondes tjeneste. Men der er en lysside, som altid må fremholdes og aldrig glemmes: Gud sejrer på trods af al ondskab. Og Guds rige kommer. Og snart kommer Jesus og henter sine hjem.
»For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset. « Salme 36, 10.
