- Jeg går til Himlen, dér er mit hjem,
dér er ej synd eller smerte,
dér er det nye Jerusalem,
dér er mit bævende hjerte.
- Dér er hver glæde, jeg her har mist',
hvert håb, som her måtte fare,
dér er min Frelser, den hvide Krist,
og pilegrimmenes skare.
- Den rejse gør mig så fuglelet,
så lystig, munter og modig,
endskønt mit hjerte er sygt og træt
og foden såret og blodig.
- Jeg går til Himlen, dér er mit hjem,
dér er ej synd eller smerte,
dér er det nye Jerusalem,
og dér er hele mit hjerte.
Jons. Levinsen