En tysk konge sagde en gang til sin hofprædikant: »I din præken i dag gav du mig rigtig på pelsen.« »Jeg beklager, Deres Majestæt,« var svaret, »jeg ville hellere have truffet i hjertet.«
Hvor lader vi os ramme, når vi hører og læser Guds ord? Guds ord sigter på hjertet. Det dømmer hjertets tanker og råd. Men det står i vor magt at gøre hjertet hårdt mod Herrens ord.
Når vi kun erkender synden som fejl og mangler og kalder et fald i synd for uheld og ulykkestilfælde, da er Guds ord også forgæves. Og da kan Jesus ikke frelse os.
Vore små og store synder er ikke nogen tilfældighed, som vi skal have på pelsen for, og som vi skal se at rette på.
Nej. Det lader sig ikke rette, for det stikker så dybt, at vi må frelses fra vor synd. Det er hjertet, der er fordærvet.
Kun når vi lader Guds ord sænke sig ned i vort hjerte, kan vi se fordærvelsens afgrund derinde. Men da må vi give os tid. Vi behøver tid til at prøve ordet over for os selv, både når vi hører og læser det. Da bliver det til frelse.
»For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.« Hebr. 4, 12.
Er du villig til at lade Guds ord trænge igennem hele dit syndige hjerte? Da vil hjertet blive et tempel for Herren.
