Alexander den Store sagde, at han kun turde sove, når han vidste at hans ven Parmenio holdt vagt. Søvnens hvile er jo at man trygt kan koble af fra alle bekymringer og alt ansvar.
Guds børn ejer fuldkommen hvile og tryghed, fordi vi ved, at Gud holder vagt.
»Han, som bevarer Israel, falder ikke i søvn, han sover ikke. Herren bevarer dig, Herren er din skygge ved din højre side.« Salme 121, 4-5.
En mere trofast vagt end moder og fader kan et sygt barn ikke få. De vil høre hver forandring og med kærlige hænder ordne hver lille ting. Og dog kan selv de ømmeste forældre falde i søvn, fordi kræfterne ikke er lige så store som hjertelaget.
Men Herren sover ikke. Han bliver aldrig træt. Hans kræfter er lige så store, som hans hjertes kærlighed til alle Guds børn.
Herren taber aldrig sine børn af syne. Ingen modgang eller prøvelse og ingen fjender kan skille os fra vor vogter. »Solen stikker dig ikke om dagen,« siger salmisten videre i salme 121, 6. Jo stærkere solen skinner, desto tydeligere bliver skyggen.
Når Herren er vor skygge, vil han kun, komme os nærmere, jo stærkere prøvelsens sol skinner.
Herren vil vogte både legeme og sjæl. Alt tager han ansvar for. Skulle vi da, ikke være trygge?
»Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.« Salme 121, 7-8.
