En lærd mand gav sin lille dreng et verdens kort, der var klippet i stumper og stykker og bad ham sætte det sammen. Han regnede med, at det ville tage så lang tid, at han selv kunne få lov til at arbejde i fred og ro.
Lidt efter sagde drengen: »Nu er verden hel igen. Nu er jeg færdig.« - »Hvordan, har du kunnet gøre det så hurtigt?« spurgte faderen forbavset. Jeg så, at bagsiden af kortet forestillede ansigtet på en mand. Når han blev sat rigtigt sammen, blev også verden hel igen.«
Ganske det samme gælder, når vi betragter verdens nød, folkehad og krig, racehad og klasse kamp. Folk spørger: »Hvordan kan vi hjælpe? Hvad skal vi gøre? Hvilke midler må til?« Og de foreslår nye overenskomster og pagter, internationale politistyrker og meget, meget andet.
Den enkleste løsning er allerede anvist os. Og den er samtidig verdens eneste håb. Den hedder Jesus Kristus.
I Kristus er der hverken jøde eller græker, heller ikke spørges der efter jøde eller germaner. Han binder alle racer sammen, idet alle bliver syndere overfor ham, og alle kan blive frelst af nåde ved ham.
I Kristus er der ikke rige eller fattige. Men samme rigdom står åben for alle, som vil tro på Jesus. Samme arv, samme himmel, samme fader.
I Kristus opfyldes den lov, som kan skabe en hel og ny verden: Du skal elske Herren, din Gud af, hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind, og din næste, som dig selv.
»For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.« Johs. 3, 17.
