En farmerfamilie i Amerika mistede en lille dreng på en lang prærierejse. Drengen blev fundet af indianerne, og blandt dem voksede han op. Han fik efterhånden samme smag som de, samme skarpe sanser, og var som en indianer i al sin færd. Og dog var der en væsentlig forskel. Det kunne ses på huden, håret og øjnene. Og hans natur var og blev forskellig fra de andres, fordi han var af andet blod. En hvid mand bliver ikke rødhud, selvom han lever et helt liv blandt rødhuder. En dag blev drengen fundet og vendte tilbage til sine forældre. Og snart levede han en hvid mands liv
En fødsel kan aldrig gøres ugyldig, men dens virkninger kan ophæves ved døden.
Dåben er en ny fødsel. Den udvirker noget totalt nyt i et menneskes liv. I Himmelen skrives navnet. På jorden skabes en ny bolig for Gud, idet Den Hellige Ånd får et nyt hjerte til tempel for sig.
Intet menneske kan fødes to gange legemligt. Den åndelige fødsel, dåbens nye fødsel kan heller ikke finde sted to gange. Derfor er gendåb noget af en mistillid til Gud, som om han ikke havde formået at genføde En helt, da man var lille.
En dansker kan rejse til et fremmed land og få statsborgerskab der. Efter sin fødsel er og bliver han dog dansker. Det kan aldrig ændres. En genfødt kan drage ud i »det fremmede land«, lige som den fortabte søn. Han kan øde sin kristne arv i et verdsligt liv, borte fra Guds rige. Men fordi han er genfødt i dåben, trænger han kun til at gå gennem omvendelsens trange port for at vinde borgerskab i Himmelen og arveret hos Gud.
»Frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden. « Tit. 3, 5.
