Per Nordsletten fik en gang bud om at komme og besøge en kone, der lå for døden. Da han trådte ind, udbrød den syge: »Åh, Per, hvad skal jeg gøre?« »Du skal gøre det, som Jesus ikke har gjort,« svarede Nordsletten. »Men han har jo gjort alt,« sagde konen. »Akkurat - og derfor er der intet for dig at gøre,« lød svaret.
Hvilken frigørende sandhed! - Han har gjort alt. Han er prøvet i alt, ligesom vi, dog uden synd. Hvilken hvile i dette fuldbragte værk! Han har kæmpet mod synden som vor stedfortræder. Han har hadet synden, og han har overvundet den, ja, sejret over helvedes fyrste i vort sted.
Derfor lyder indbydelsen til frelsen således: Kom, thi alt er rede. Alt. Ikke en tøddel af frelsen er ugjort eller overladt til os selv. Lammets brud er købt til Gud med Jesu dyre blod. Den fuldendte brudedragt ligger færdig, hvid som sne. Bryllupsbordet er dækket. Alt, hvad der kræves for at blive et Guds barn, og alt, hvad der er nødvendigt for at leve og vokse som en kristen - alt er rede.
Hele dette fuldbragte værk gælder for alle, der tager imod Jesus. Intet mindre og intet mere er vilkåret for at blive fuldkommen frelst. »Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn.«
Vi er alle født farisæere og vil selv gøre noget for vor frelse. Men alt, hvad vi gør, forhindrer os kun i at få del i hans fuldbragte værk. Da det var fuldført, opgav Jesus sin ånd. For da var der ikke mere at gøre til vor frelse.
»Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.« Johs. 19, 30.
