Mission er ikke et regnestykke, men et vovestykke, skrev en missionær. Ordene gælder sikkert al levende kristendom.
Mange regner og spekulerer, undersøger omkostningerne ved at følge Jesus. Man beregner egen kraft og vilje og eget mod. Men man får ikke regnestykket til at gå op. Hvorfor ikke? Man regner ikke med Gud. At regne med Gud er troens vovestykke.
Israels spejdere, i det forjættede land regnede alle med de synlige kræfter og var alle klar over, at overmagten var stor. Og dog ville Josva og Kaleb, at de skulle vove at gå mod overmagten. Thi de vovede at regne med Gud.
Der fortælles om den hellige Therese, at hun en gang ville bygge et børnehjem, og folk hånede hende, fordi hun kun havde nogle få francs. Hun svarede: »Med disse få francs kan Therese intet gøre, men med Gud og dem er der ingenting, hun ikke kan.«
Den himmelske matematik regner altid med de usynlige, guddommelige kræfter. Det udelukker ikke, at et nøgternt menneske også regner med de synlige kræfter. Men resultatet bliver altid vidunderligt, når vi vover at regne med Gud.
Når man har stirret sig blind på sin egen skrøbelighed og afmagt, når man har set sig mismodig og træt på Satans magt og verdens ondskab og modstand, da trænger man til at vende sine tanker mod Himmelen og høre, hvad Gud har at sige sit svage og frygtsomme barn.
Lad os lære at regne med Gud, sådan som Paulus lærte det, da Gud sagde til ham: »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.« 2. Kor. 12, 9.
