En mand kom engang til den kendte engelske evangelist Moody, viste ham et uforståeligt bibelord og spurgte: »Hvad gør De ved dette, mr. Moody?« »Ingenting.« »Hvordan forstår De det?« »Jeg forstår det ikke.« »Hvorledes forklarer De det da?« »Jeg forklarer det slet ikke.« »Tror De da ikke, det er rigtigt? Tror De ikke på det?« »Jovist tror jeg på det. Der er virkelig mange ting, som jeg ikke forstår,- men alligevel tror. - Der kom engang en mand til mig og sagde, at så meget hjerne havde han dog, at han kun troede, hvad han havde set. Jeg svarede: »Har De nogensinde set Deres egen hjerne?« Men se, det havde han jo ikke.«
Det, vi kan se, behøver vi ikke at tro. Tro er overbevisning om ting, der ikke ses.
Det, vi kan forstå, behøver vi egentlig heller ikke at tro. Thi det, der har med Gud at gøre, er »skjult for vise og forstandige.«
Må vi da være blinde og dumme for at tro? Nej, men vi må kende vor begrænsning. Selvom vi sad inde med hele verdens visdom og kundskab, selvom vi kunne se gennem verdens største mikroskop og verdens stærkeste kikkert, ville vi ikke se Gud, hvis vi ikke havde tro. Men den enfoldigste og barnligste sjæl kan med troens øje se Gud overalt. Har du lært at se med troens øje?
»Salige er de, som ikke har set og dog tror.« Johs. 20, 29.
