- Tag mig til fange, Gud,
da kan jeg frihed få;
vrist mig mit sværd af hånden ud,
og jeg kan fjenden slå.
Jeg skjalv i livets larm,
om jeg alene stod;
tag mig til fange i din arm,
da styrkes hånd og fod.
- Kun sløvt mit hjerte slår,
til det har kåret dig,
det bølger vagt som vind i vår,
foruden mål og vej.
Af frihed det ej véd,
far du har lænken lagt,
betving det med din kærlighed —
og evig er dets magt.
- Min viljes kraft er død,
til den får tjenersind,
den fattes Helligåndens glød
og evighedens vind.
Dens vej til sejren her
går gennem nederlag,
og først i åndens stærke vejr
den folder ud sit flag.
- Min vilje er ej min,
for den din vilje vil;
den når ej kongetronens trin,
før kronen sættes til.
Den står kun uforsagt
i livets kamp og kiv,
når tyst den ved dit bryst er lagt,
og finder dér sit liv.
George Matheson
DUS 6. udg 1949 nr. 245
