En legende fortæller om, hvordan englen Gabriel engang under en samtale med Kristus efter hans himmelfart spurgte ham: »Men Herre, hvilke forholdsregler har du truffet, for at dit værk kan føres til sejr og alle mennesker frelses?« »Det arbejde har jeg overladt til mine disciple.« »Men tænk, om de svigter dig, hvordan vil det så gå?« udbrød Gabriel. Herren svarede stille: »Jeg stoler på dem.«
Gud kunne have brugt engle til at forkynde frelsens budskab udover jorden. Han kunne have ladet de døde opstå og være sandhedens vidner. Han kunne selv have talt - med tordenrøst. Men i sin kærlighed overlod Gud arbejdet til sine disciple.
Hvilken tillid! Og hvilket ansvar! Os er det overdraget at kundgøre Herrens testamente. Han ved, at vi er svage og ængstelige. Han kender vort hjertes ondskab. Hans øjne gennemskuer os, og han ved, at ikke en af os er god i sig selv. Og dog regner han med os. Ja, han har gjort sig afhængig af os.
Skulle vi da svigte Herrens store tillid? Skulle vi vise os for dovne eller for feje til at bringe andre så saligt et budskab? Nej. Lad os vise os villige til tjeneste hver eneste dag i vort liv.
»Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?« Rom. 10, 14.
