Der findes en udmærket regel for den, der vil lære sin Bibel at kende: Læs, som der står. Tro, som der står. Gør, som der står. Så får du, som der står.
Det er let at lægge noget andet i ordet end det, der egentlig står. Derfor er det så vigtigt at læse ordet i dets fulde sammenhæng. Skal vi lære at læse Bibelen, må vi studere den. Mange lægger Bibelen fra sig, så snart de støder på noget, de ikke forstår.
Forståelsen er ikke nøglen til Bibelens skatkammer. Men den, som vil følge den regel, der her er givet, skal nok efterhånden nå til forståelse af mange ting.
Tro, som der står. Uden troen fatter vi ingen ting af det, som hører Guds rige til. Nærmer vi os Bibelen med den tillid og ærbødighed, der sømmer sig for os, som støvets børn, når Gud selv taler, da skal vi få lov til at opleve at høre Gud tale direkte til vor sjæl gennem disse gamle ord.
Men tro uden lydighed er en død tro. Ordet er levende, og må derfor omsættes i livet. Da får det liv. Da tager det skikkelse. Da bliver det til velsignelse.
»Guds ord blev kød og tog bolig iblandt os,« da Jesus virkeliggjorde det Gamle Testamentes forjættelser. Vi får en konkret og bogstavelig oplevelse, når vi adlyder Guds ord, når vi gør, som der står.
Guds ord er skaberens ord, det ord, som skaber, hvad det nævner. Er det blevet levende for dig?
»Dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig.« Jeremias 15, 16.
