En af Bibelens smukke skikkelser er den unge Josef. Noget af det mandigste, der fortælles om ham, er, at han en gang flygtede. Kan det være mandigt at flygte? Jo, Josef flygtede fra fristelsen. Og det er mere mandigt at flygte end at bukke under.
At lege med fristelsen er for mange unge det aller mandigste. De vil kun lege. De skal nok vogte sig for at bukke under. De tror sig så stærke, at de glemmer, at Satan er stærkere. Mange har så længe prøvet, om isen kunne bære, indtil den brast, og de druknede.
På Skotlands østkyst findes en grotte i bjerget, som man kalder »dødens mund«. Det er livsfarligt at prøve at udforske den. De fleste, der har vovet sig ind i den, er aldrig kommet ud igen.
En sommerdag roede to unge mænd ind i den for at finde ud af, hvorfor den skulle være så farlig. Nogle fiskere advarede dem forgæves. De roede ind og opdagede grottens hemmelighed: Midt inde i den fandtes en hvirvelstrøm, der var lige ved at trække dem og båden ned i dybet. Med nød og næppe kom de ud igen.
Synden er en malstrøm. Den, der vil lege med synden, opdager snart, at synden leger med ham. Josef flygtede for fristelsen. Han holdt fast ved det gode. Han sagde: »Hvordan skulle jeg begå så stor en ondskab og synde mod Gud?« Fordi Josef holdt fast ved Guds vilje, fik han også Guds velsignelse over hele sit liv.
»Afsky det onde, hold jer til det gode.« Rom. 12, 9.
