Et malaysisk ordsprog siger: »Skildpadden lægger utallige æg, men siger det ikke til nogen. Hønen lægger et æg og fortæller det til hele verden.«
Vi har et kortere ordsprog, som siger: »Selv ros stinker«. Sandheden er, at jo mere et menneske taler om sine gerninger, jo mindre er de for det meste. De, der gør en indsats, som virkelig yder et offer for en sag, taler helst ikke om det. De har mere sans for realiteter end for ord.
Realiteter taler i længden langt højere end tomme ord.
Paulus skriver om nogle i menigheden i Korint, der var blevet opblæste. Når han kommer, vil han »men jeg kommer snart til jer, hvis Herren vil, og så får jeg at vide, hvordan det forholder sig med disse indbildske, ikke med deres ord, men med deres kraft. For Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft.« 1. Kor. 4, 19-20.
Verden drukner, i store ord, højtidelige løfter og forsikringer, herlige fremtidsperspektiver: Men var der realiteter bagved ordene? Kan løfterne overhovedet indfries?
Menneskene er blevet skeptiske. Og mange stiller sig prøvende og afventende overfor det kristne vidnesbyrd om glæde, sejr og kraft. Er der dækning for ordene i de kristnes vidnesbyrd? Ser menneskene, at det, du vidner om, er en realitet for dig selv?
Hvilken kraft og tyngde ligger der ikke i ordene fra dem, der lever op til deres vidnesbyrd. Kendsgerningerne, Kristi kraft omsat i trofast tjeneste, ærligt arbejde, stille slid til Herrens ære, det taler højere end mange stemningsfulde »Halleluja'er« og salvelsesfulde »Priset være Gud!«
Kraften i Guds rige er Den hellige Ånd. Og den virker mest som en sagte susen. Ejer du denne kraft?
