- Hin time i Getsemane
jeg aldrig glemme kan,
da jeg i angst og blodig sved
så Jesus, Gud og mand.
/:Jeg glemmer ej:/
jeg glemmer ej din ve,
da jeg dig så i angst på knæ
hist i Getsemane.
- Da jeg blandt havens dunkle træer
i ånden vandred' om,
jeg så, hvor byrden var dig svær,
Guds retfærds strenge dom.
- Forladt af hele verden lå
du dér for mig og stred.
Jeg aldrig magter at forstå,
hvad da dit hjerte led.
- Og om du skulle kølnet se
min kærlighed til dig,
da mind mig om Getsemane,
og hvad du led for mig.
E. P. Hammond