Alle ægte diamanter har evner til at kunne lyse i mørke. Alligevel findes der diamanter, der ikke lyser. For en del år siden opdagede en videnskabsmand grunden hertil. Diamanterne må først ligge i solen eller stærkt elektrisk lys for at kunne lyse i mørket.
Alle mennesker var af Gud tænkt som sådanne lysbærere i verdens mørke, kosteligere end nogen ædelsten. Vi skulle gøre det lyst omkring os - skabe smil og glæde, venlighed og lykke.
Da vi blev døbt, kunne vi også lyse. Ja, ofte var det, som om Himmelen selv lyste ud af de åbne barneansigter med de klare øjne.
Hvorfor blev det siden så mørkt omkring mange? Hvorfor blev barneøjet sløret? Hvorfor blev der så mange onde ord, så megen uvenlighed, hidsighed, had og misundelse? Barnet kom bort fra følgeskabet med Jesus.
Det er med os som med diamanterne. Vi kan kun lyse i mørket, når vi først selv har været i lyset. Vi har ikke lys i os selv, ingen af os. Vi er som månen, der får sit lys fra solen. Vi er som dugdråben, der kan lyse og glitre som en ædelsten, når solen skinner på den.
Jesus er livets lys. Han er lyskilden. Han alene. Men han giver af sit lys til alle, som følger ham. De får noget af hans sind og hans hjertelag, noget af hans hellige ånd. Ville du ikke gerne eje livets lys?
»Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Johs. 8, 12.
