På en bondegård fandtes en stor børneflok. En dag fik de en kurv æbler, og alle børnene gik straks løs på den, undtagen en lille, bleg dreng, som stod og støttede sig til en krykke. Moderen, som havde travlt, kom ind og så, hvad børnene tog sig til, og sagde: »Nå, børn, læg så alle æblerne i kurven igen.« Børnene adlød, og moderen vendte sig mod drengen, idet hun sagde: »Kom nu Jimmy, og tag det æble du har mest lys til, min ven!« Og så tog Jimmy det saftigste af alle æblerne.
I Guds rige er der godt håb for de svage og hjælpeløse. Når det er af nåde, er det kun de ydmyge, der kan frelses. Og når Guds kraft fuldkommes i vor skrøbelighed, åbner der sig herlige muligheder for alle, som ved, at de er skrøbelige.
Den, som anser sig for stærk i sig selv, og som stoler på sine egne evner og kræfter, han bliver altid gjort til skamme af Gud. Ikke sådan at forstå, at gode evner og rige kræfter er en hindring for Gud. Men selvtillid, selvsikkerhed og egen storhed er de største hindringer for et rigt liv med Gud.
Den syge ved Bethesdas dam oplevede Jesu helbredende kraft. Synderinden, tolderen og den fortabte søn oplevede Jesu tilgivende nåde i rigeste mål. De bange, hjælpeløse disciple i, båden fik Guds almagt at se.
»Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme,« 1. Kor. 1, 27.
