En legende beretter, at Satan engang holdt rådslagning med sine legioner og modtog rapporter om sine onde engles arbejde. En af dem fortalte: »Jeg så en karavane af kristne i ørkenen og sendte en hvirvelvind, som begravede dem alle i sandet.« »Hvad hjælper det?«, svarede Satan, »sjælene får vi alligevel ikke.« En anden fortalte, at han havde sænket et skib med missionærer. Han fik samme svar.
Men så tog en tredje af de onde ånder ordet og sagde: »I 7 lange år har jeg forsøgt at sløve en kristens samvittighed, og nu er det endelig lykkedes.« - »Du har udført dit arbejde godt,« sagde Satan, og afgrundens svælg genlød af hånlatter.
Den, som lader samvittigheden sove, kan risikere at vågne i fortabelsen. En sovende samvittighed findes ikke blot, hvor mennesker går på akkord med synden. Satan kan også få en kristen, som holder sin sti ren, til at sove ind, selvom han går både til gudstjeneste og møder.
Dersom en kristen ikke føler ansvar for andres frelse, ikke virker for Guds rige, ikke beder for andre end sig selv, da sover han ind, og livet dør. For alle Guds børn er kaldet til at være med i Herrens vingård. Er du vågen overfor andre sjæles nød? Er du med til at høste for Herren?
»Den søn, der samler forråd om sommeren, er klog, den søn, der sover ved høsttid, bringer skam.« Ordspr. 10, 5.
