En rig kvinde i Skotland var ude at køre med sin lille datter. Så holdt hun ved en forretning, gav tømmerne til den lille og gik ind. Men pludselig blev hesten bange og løb løbsk.
I rasende fart gik det ned ad gaden og ud af byen. Ude i et stenbrud stod en arbejder. Han så hesten komme, løb ud på vejen, greb fat i bidslet og hængte sig fast. Til sidst blev han væltet over ende, kom ind under hesten og blev trådt ned. Men hesten blev standset, og barnet reddet.
Lidende og døende blev manden båret ind på et hospital, mens barnets moder og hestens ejerinde kørte hjem og ikke en gang spurgte efter, hvem der havde frelst hendes lille pige. Den tapre redningsmand var, for det meste bevidstløs, men når han af og til var klar, spurgte han stille: »Kommer fruen ikke?« Natten gik, og dagen efter døde han. Det sidste, han sagde, var disse ord: »Kommer hun ikke?« - Nej, hun kom ikke.
Ville du være så simpel og utaknemlig? Sikkert ikke. Men, har du takket Jesus for hans lidelse og død, for at du kunne få det evige liv i eje?
Vor taknemlighedsgæld til Frelseren vil vi aldrig kunne betale. Jesus ønsker heller ingen betaling. Men vi kan alligevel betale ved at hjælpe hans mindste små og prise hans navn blandt menneskene. - »Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for.« Rom. 1, 14.
