»Vi kan tabe et slag og alligevel vinde krigen,« siger Stanley Jones om det sejrende kristenliv. En af forskellene mellem et lam og et svin er, at når et lam falder i en mudderpøl, kæmper det for at komme op af den, mens svinet elsker den og vælter sig i den.
Et sejrende kristenliv er ikke fritaget for fejl og fald. Enkelte unge kristne er tilbøjelige til at opgive hele kristendommen, fordi de engang blev overlistet af Satan. Vi må ikke sænke målet og sige, at det må være således og forsone os med nogen synd. Det er dødens vej. Men vi må heller ikke sætte målet så højt, at vi venter fuldstændig frihed fra synd. For det har Gud ikke lovet os.
Vi husker eventyret om bonden, der var så plaget af husnissen, at han til sidst besluttede at flytte fra gården, men da han kørte ud med flyttelæsset, dukkede nissen frem øverst på læsset og sagde: »Vi flytter nok i dag, vi to!«
En sejrende kristen kan ikke flytte fra Satan og sit eget kød. Han kan heller ikke overvinde dem ved egen kraft og vilje. Men han kan benytte de midler, som vi ejer i Kristus. Og da først og fremmest ordet og bønnen.
Vor Bibel har et smukt udtryk om de unge, der lever et sejrende liv: Guds ord bliver i eder. Får Guds ord lov til at fylde vort sind, hellige vore tanker og lede vort liv, da bliver vi stærke i kampen mod det onde. Da skabes og næres hadet mod det onde, og kærligheden til det gode, til Herrens vilje.
»Jeg har skrevet til jer, I unge: I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde.« 1. Joh. 2, 14.
