Plaget af sult og tørst strejfede en araber omkring i ørkenen. Da så han en pose, der lå i sandet. Han greb den ivrigt. Men da han så indholdet, kastede han den skuffet fra sig: »Ak, det er jo kun ædelstene. Jeg troede, det var dadler!« Der kan komme tider, hvor al verdens guld og ædelstene ikke er så meget værd, som nogle dadler og lidt brød. Og dog er der tusinder, der sælger deres ære og deres sjæl for mindre end en ædelsten.
Her på jorden er alt relativt. Hvor værdifuld en ting er, beror på situationen. Jesus har givet os en fast værdimåler, det er vor sjæl. Han har værdsat den højere end hele verden. Ja, han har sat den så højt, at han gik i døden, for at vor sjæl skulle blive frelst.
Ingenting her på jorden har nogen værdi i sig selv. Kun vor sjæl har værdi i sig selv, fordi den er købt af Gud ved Jesu dyrebare blod.
Når alle andre værdier ophører, og vi skal bort herfra, da får vi ingenting med os. Da må sjælen, det eneste, der består, gå ind til evigheden. Og da bliver det afgørende spørgsmål, som betyder noget: har vi reddet vor sjæl? Eller har denne verdens ting slugt os sådan, at vi har taget skade på vor sjæl? Hvad betyder mest for dig, de jordiske værdier, eller de evige, skattene på jorden, eller skattene i Himmelen?
»For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« Matt. 16, 26.