Gyllelstjärnornas slot i Sverige har hvide stjerner i murene led belejring i gamle dage blev der skudt huller i muren. Mærkerne ses den dag i dag, Men ved siden af disse dystre mærker, lyser de hvide stjerner. Deres smukke valgsprog er: Bag skyen lyser stjernen!
I verden er der mange, som vandrer i stadigt mørke uden at vide, at stjernerne lyser bag skyerne.
Men for Guds børn gælder det altid, at det levende håb lyser som en stjerne. I modgang og prøvelser ved vi, at der kommer en dag uden bekymring, uden syndens forbandelse. Gennem savn og lidelser lyser et håb om evig lykke og rigdom.
Jo værre det går, og jo mørkere det bliver, jo klarere lyser håbets stjerne. Det siges, at på bunden af en rigtig dyb brønd kan man se stjernerne midt på dagen. Ofte forholder det sig sådan, at de, som er længst nede i sorgens og lidelsens dal, ejer den største og rigeste lykke og glæde i Gud.
I døden er det kun det kristne håb, der giver hjælp. Alt andet bliver tomhed. Venskab, kunst, blomster, skøn musik og sang, slægt og slægtens fremtid, alt dette betyder intet overfor døden. Der er ikke håb eller kraft i filosofi eller klassisk litteratur. Det er dødt altsammen.
Kun håbet om evigt liv ved Jesu Kristi opstandelse gør levende, fordi det er levende. Det giver dem noget at leve for, der mister deres kære.
»Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.« 1. Pet. 1, 3.
