I en lille by i Alperne skete der engang et vældigt sneskred, som ødelagde mange huse. I et hus, der var blevet skånet, samledes alle for at takke Gud.
Næste aften samlede moderen også hele familien til bøn. De blev forbavsede, og en af de små drenge sagde: »Skal vi også takke Gud i aften? I dag er vi jo ikke blevet reddet fra nogen ulykke.« Moderen svarede: »I aften har vi endnu større grund til at takke Gud. I dag har Gud holdt sin beskyttende hånd over os, så intet sneskred er kommet over vor by.«
Begynder vi først at takke Gud, får vi stadig mere at takke for. Derfor er tak til Gud det allerbedste middel for dem, der føler sig modløse og ensomme, fattige og glemte.
Der er så meget, vi tager for givet. Det er en selvfølge, at vi er raske og får mad, klæder, hus og varme. Det er en selvfølge, at vi bor i et kristent land, og Jesus er selvfølgelig verdens frelser. Er du begyndt at takke Gud for: alt dette selvfølgelige? Og takker du ham daglig? Så skal du snart finde meget mere at takke for og glæde dig over. For man bliver glad ved at takke Gud.
Tænk på alt det, vi er sparet for, og som tusinder må lide. Og vi har ikke fortjent det mere end de. Har du takket for det? Begynd i dag.
»Og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.« Ef. 5, 20.
