En ung, troende kvinde lå syg. Hun plejede at have Bibelen liggende på natbordet, så hun havde den ved hånden. En dag kom hendes lille søster løbende ind til hende for at snakke lidt. Hun plejede altid straks at gå hen til sengen, men denne gang standsede hun et stykke derfra, så forundret hen på natbordet, hvor hun savnede Bibelen og sagde: »Har du gemt Jesus i skuffen?«
Der findes en og anden, hvis forhold til Jesus virkelig kan betegnes på denne måde de gemmer Jesus.
Johannes tegner med et par enkelte streger billedet af to mænd. I Johs.19, 38-39 siger han: »Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemmeligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned, og det tillod Pilatus. Josef kom så og tog Jesu legeme ned.«
Pengene og de rige venner bandt måske Josef af Arimatæa. Mattæus fortæller, at han var en rig mand, men at han gemte Jesus for sine rige venner. Menneskefrygten bandt utvivlsomt både ham og Nikodemus, så de begge blev hemmelige disciple.
Så længe der er bånd, som ikke er brudt, får man ikke åndens kraft til at bekende Jesu navn. Så længe et sådant menneske er en hemmelig discipel af Jesus, lever han et usselt og fattigt liv, præget af selvforagt og usikkerhed. Ingen glæde i verden. Kun en dårlig samvittighed, når Jesus foragtes og man selv bliver det. Ingen glæde i Gud. Kun nagende uro og tærende længsel.
Ved Kristi kors blev både Nikodemus og Josef af Arimatæa bekendende disciple. Der er stedet for alle hemmelige disciple.
