På et møde i Sverige fortalte en af talerne, der netop i den periode var stærkt åndelig virksom, om, hvordan Gud havde talt til ham en dag, hvor han sad og tog sig et blund. Han syntes, at en engel kom hen til ham og bad om at måtte se på hans nidkærhed for at undersøge den. Og det forekom ham, at han overrakte den til englen som et stykke metal. Englen lagde det i en smeltedigel og nedskrev derefter resultatet af sin analyse på et stykke papir, som han gav ham. Med forfærdelse læste manden, hvad der stod:
Egenkærlighed 10 procent, ærgerrighed 23 procent, kærlighed til lønnen 19 procent, partidisciplin 15 procent, stolthed over sin egen begavelse 14 procent, magtbegær 12 procent, kærlighed til Gud 4 procent, kærlighed til mennesker 3 procent. Kun de to sidste satser vidnede om nidkærhed i tjenesten.
Vi husker, at Judas en gang var nidkær på de fattiges vegne. Men hans nidkærhed var 100 procent pengebegær. Og Paulus fortæller om nogle, der var nidkære for at forkynde evangeliet, men deres nidkærhed var udelukkende misundelse.
Vi husker, at Judas en gang var nidkær på de fattiges vegne. Men hans nidkærhed var 100 procent pengebegær. Og Paulus fortæller om nogle, der var nidkære for at forkynde evangeliet, men deres nidkærhed var udelukkende misundelse.
Hvordan forholder det sig med vor nidkærhed? Kun når vi er mere optaget af Kristus end af vort arbejde for ham, kun da kan han gøre os virkelig nidkære for hans sag. Når vi fordyber os i hans kærlighed, da tænder han en ild i hjertet, en glødende iver efter, at andre må få del i denne vidunderlige kærlighed.
l vor Bibel ejer vi et vidnesbyrd fra en, der var nidkær og brændende for sjælenes frelse. Burde vi ikke af og til sammenligne os med ham og stræbe efter at komme til at ligne ham lidt mere. Han siger: »Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd.« Rom. 9, 3.
